Gedser Fremtid - Ejerforeningen Vestre Strand 2

Search
Gå til indhold

Hoved menu:

Gedser Fremtid

Informationer > Offentlige informationer





”Gedser har fremtiden bag sig!” ”Gedser ligner noget, der er drevet i land fra Østtyskland.” Vi kender alle disse udsagn. Og noget sandt er der om det. Derfor er det godt, at Guldborgsund Kommune har besluttet at sætte fokus på Gedser. Det sker som led i et forsøgsprojekt mellem Syddansk Universitetscenter, Guldborgsund Kommune og beboere i lokalområdet. Formålet er at udvikle værktøjer for små stagnerende bysamfund i udkantsområder til at tackle en uønsket udvikling. Projektet har fokus på sammenhænge og samspillet mellem byudvikling, erhvervsudvikling og turismeudvikling.

Bestyrelsen for ferieparken er inviteret til at deltage i arbejdet med at udpege emner og forhold, der kan medvirke til at vende en skæv eller stagnerende udvikling i Gedserområdet. Bestyrelsen medvirker gerne til at komme med forslag, der kan medvirke til at fremme en udvikling i området til gavn for beboerne i Gedser og til gavn for os selv i ferieparkområdet. Derfor har bestyrelsen besluttet at lade foreningen repræsentere ved Henning H. Petersen i dette udviklingsarbejde.

Bestyrelsen har først og fremmest anbefalet, at der udarbejdes en masterplan for hele Gedserområdet, som opdeler Gedser i boligområder, erhvervsområder, fritidsområder og områder til offentlige formål.

Dernæst foreslår bestyrelsen, at der udpeges enkelområder, der bør renoveres/forbedres. Her er nogle eksempler. Indkørslen til Gedser er trist. Hovedgaden er dødtrist. Den bør renoveres med vejtræer, ny belægning i form af granit og med en moderne, funktionel lav belysning. Bygningerne i stationsområdet fremtræder smukt renoverede men skæmmes af et stærkt forfaldent remiseområde. De tomme bygninger bør gives funktioner, som kan medvirke til at skabe liv døgnet igennem, året rundt. Sydstenen og forsvarets bygninger er i dag ikke et egentligt turistmål. Det skal gøres langt mere attraktivt, hvis det skal sælges som et udflugtsmål.

Som noget helt unikt er den pragtfulde natur, havet, fuglelivet og sejlsportsmulighederne.

De mange input fra bestyrelsen og fra andre foreninger og lokale beboere vil blive fremlagt i et offentligt møde til februar 2008.      

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu